Blandt andet ville Moderaternes Karin Liltorp i første omgang ikke stemme for forslaget, fordi hun frygter for konsekvenserne for ytringsfriheden.

Hun endte dog alligevel med at følge partidisciplinen og stemme for ligesom resten af folketingsmedlemmerne i Moderaterne.

Jeg synes sgu det er tyndt. Det siger jo lidt at der reelt ikke er et flertal for det blandt folket og det bliver kun stemt ind fordi hendes chef siger til hende hvordan hun skal stemme. Hvor er integriteten? Altså det er da også en måde at markere sig politisk at gå imod parti-retningen i sådan en sag. Og de kan jo alligevel ikke rigtig smide en ud af partiet fordi regeringsgrundlaget står på en knivspids.

Så loven omhandler kun religiøse texter?

Må sgu indrømme at jeg lidt har tabt sutten over at bogbrænderi ikke allerede var ulovligt efter Nazisternes lille eskapade i 1933.

Hvad jeg finder endnu mere bizart er at vi danskere er så villige til at emulere dem. Lige knapt 100 år og så er alt glemt. “Dybt Suk”

Jeg glæder mig til efterspillet. Det bliver spændende at se, hvordan folk kommer til at trykteste den