• Dannebot@leddit.danmark.partyOPMB
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    1
    ·
    1 year ago

    awl21 at 2023-10-08 07:10:44+00:00 ID: k3ykm61


    I forbindelse med anholdelser har politiet flere gange sigtet familiemedlemmer for vold mod politiet og for at modsætte sig anholdelse.

    Alle sager, som har været i retten, er endt med frifindelse af familiemedlemmerne, fordi vidneudsagn og videomateriale modbeviste politiets påstande.

    Men et familiemedlem, Adnan Ibrahim, bliver på et tidspunkt afhørt i en skattesag om tobak, som politiet mener at Adnan Ibrahim ejer. Afhøringen udvikler sig voldsomt og efterfølgende klager Adnan Ibrahim over at have brækket armen, ligesom politiet sigter ham for vold. Det er herefter, familien oplever at blive opsøgt af politiet adskillige gange.

    DR har set straffeattesterne for alle familiemedlemmer, og de er alle rene. Sagen om tobakken er endnu ikke afgjort, men Skatteankestyrelsen har indstillet til retten, at Adnan Ibrahim skal frifindes.

    Ved en hændelse den 8. november 2021 opsøger fire betjente familien i deres hjem i Grejsdalen ved Vejle.

    Hefkr Ibrahim bliver frifundet for alle anklager. Retten lægger desuden til grund, at politiets tilstedeværelse var i strid med loven, fordi de ikke havde en dommerkendelse.

    Den 9. november 2021 opsøger politiet igen familien.

    Da politiet er kommet ind i lejligheden, anholder de Adnan Ibrahim og råber derefter højt.

    • Læg dig ned, læg dig ned. Lig stille.

    Også denne gang mangler betjentene en dommerkendelse.

    Ifølge advokat Claus Bonnez har politiet oplyst til kommunen, at de kommer til familien den dag, for at anholde Adnan Ibrahim, fordi han skal afhøres.

    Senere ændrer de forklaring og oplyser, at de sparker døren ind for at beskytte barnet og moderen, fordi de var bange for, at han ville springe ud af vinduet, fortæller Claus Bonnez.

    Tl;dr: Politiet sigter et af familiemedlemmerne i en skattesag, hvor Skatteankestyrelsen selv indstiller til, at vedkommende skal frifindes. Derefter sigtes flere familiemedlemmer for vold, og hver gang har videomateriale modbevist politiets påstande og medført frifindelse. Politiet er to gange trængt ind i familiens bolig - én gang ved at sparke døren ind - uden at have en dommerkendelse, hvilket er ulovligt (og det ved politifolk godt!).