Langt de fleste teenagere har ikke job i fritiden. En nærliggende forklaring er ifølge en ekspert, at de ikke har behov for at tjene deres egne penge, når forældrene har MobilePay.
I landets allerfattigste familier er det blot hver femte barn, som har et fritidsjob og dermed en indtægt, der kan forsøde tilværelsen.
Omvendt er det op mod 40 procent af de 13-17-årige børn, der fritidsjobber, i de familier, der tjener mere end gennemsnittet, viser en temaartikel i den nyeste udgave af Statistisk Tiårsoversigt, som Danmarks Statistik udgiver.
»Ressourcestærke familier ser det ofte som lærerigt for børnene at tjene deres egne penge, få pligter og erfare, at pengene ikke kommer af sig selv«, siger Sydbanks forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der også peger på, at ressourcestærke forældre har nemmere ved at finde de gode fritidsjobs i deres egne netværk.
»Mange forældre har den holdning, at det er sundt for børnene at have et fritidsjob, så længe det ikke går ud over skolen, og så længe der er plads til fritidsaktiviteterne«, siger hun.
I de få, allerrigeste familier er det dog under 35 procent af børnene, som arbejder.
Jeg tror ikke det beror på et behov. Det handler mere om at sende de unge ud for at få erfaringer.
Forskellen i indkomst ligger nok mere i hvilke jobs forældrene kan tilbyde at netværke sine børn ind i. Der er meget nepotisme i det her.
Da jeg var ung, så havde alle de pæne piger en piccoline stilling hos et stort internationalt firma, mens de grimme drenge skulle være heldige at få flasketjansen i det lokale supermarked, arbejde akkord på en lorte fabrik eller stå op kl. lort for at gøre rent i bageriet.
Når lønnen er så lav og forpligtelserne er høje for arbejdsgiver, så er det en ligning som kun går op, når man indfører vennetjenester.
Fra artiklen:
Har de fattige barna samme type jobber som de rike barna tho?
Jeg ville gætte på nej.
Resourcestærke børn har jo også nemmere ved at passe skole samtidig med at have et job, så det er vel ikke så overraskende.
Nej, ikke rigtig, men jeg havde nu alligevel troet, at folk fra en fattig familie ville have en større trang/behov for at finde et fritidsjob
Jeg tror ikke det beror på et behov. Det handler mere om at sende de unge ud for at få erfaringer.
Forskellen i indkomst ligger nok mere i hvilke jobs forældrene kan tilbyde at netværke sine børn ind i. Der er meget nepotisme i det her.
Da jeg var ung, så havde alle de pæne piger en piccoline stilling hos et stort internationalt firma, mens de grimme drenge skulle være heldige at få flasketjansen i det lokale supermarked, arbejde akkord på en lorte fabrik eller stå op kl. lort for at gøre rent i bageriet.
Når lønnen er så lav og forpligtelserne er høje for arbejdsgiver, så er det en ligning som kun går op, når man indfører vennetjenester.