Jeg er ikke sikker på hvordan man oversætter det (acceptstemning lyder underligt) men jeg synes approval voting er et ret interessant koncept.

Jeg så for nylig en video fra Veritasium omkring stemmesystemer. I behøver ikke se det hele, bare de sidste par minutter.

I Danmark bruger vi lige nu som jeg forstår det et slags rangeret stemmesystem. Man stemmer kun på en enkelt kandidat, men partierne har lister og partiforbund og dermed er der en implicit rangering bagved enhver stemme. Man bestemmer bare ikke selv den rangering, den bestemmes af partierne (for godt og ondt).

I approval voting ville man kunne stemme på så mange kandidater og partier man har lyst til. Ideen er at det sikrer at det parti/kandidat som de fleste er “okay” med vinder/kommer i Folketinget. Det reducerer også strategisk stemning og stemmespild da der ikke er nogen ulempe ved at stemme på mindre partier, i frygt for at de ikke kommer over spærregrænsen.

Det lyder umiddelbart simpelt at indføre, rent logistisk set. Man behøver ikke ændre stemmesedlerne - man skal bare lære at man må sætte så mange krydser man vil i stedet for kun et kryds. Optællingen bliver måske lidt mere kompliceret dog. Jeg ved ikke helt om det er muligt men måske den samme fordelingsmetode stadig kunne bruges? Man har bare mange flere stemmer end før da folk stemmer flere gange.

Hvad tænker i om approval voting? Hvordan tror i det ville påvirke det politiske landskab? Jeg er ikke helt sikker - det kunne måske trække mod midten (flest folk accepterer måske midten) men det stopper jo også stemmespild så måske det kunne trække mod fløjene også. Måske er effekten egentlig ikke så stor at det betyder noget rent politisk? Men hvis det kan få flere til at stemme er det vel godt.

  • bobslaede@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    4
    ·
    2 months ago

    Tak fordi du fik mig til at se videoen :)
    Jeg tror det ville være en rigtig god idé.
    Jeg stemmer selv lidt yderligt, og dem jeg stemmer på, får sjældent en plads. På den her måde ville min stemme tælle lidt mere. Det ville jeg være ret glad for.

    • SorteKanin@feddit.dkOPM
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      2 months ago

      På den her måde ville min stemme tælle lidt mere

      Hvordan tænker du den ville tælle mere? Mener du at du også ville stemme andre partier der ikke er lige så yderlige og på den måde ville du også have en indflydelse der?

      • bobslaede@feddit.dk
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        4
        ·
        2 months ago

        Ja, hvis jeg kunne sætte flere kryds, så ville jeg gøre det. Flere mennesker ville måske også gøre det, da de så ikke ville frygte at deres stemme ville være forgæves, altså, hvis de stemte på et meget lille parti.
        Jeg spilder jo min stemme nogen gange, hvis dem jeg stemmer på ikke for indflydelse. Hvis jeg kunne sætte flere kryds, ville jeg stadig få indflydelse, og måske endda med min “første prioritet”.
        Det er dog vigtigt i dette, at det ikke ender med at være en stemme for rød blok eller blå blok. Det skulle nok være personlige stemmer.