Jeg er ikke sikker på hvordan man oversætter det (acceptstemning lyder underligt) men jeg synes approval voting er et ret interessant koncept.

Jeg så for nylig en video fra Veritasium omkring stemmesystemer. I behøver ikke se det hele, bare de sidste par minutter.

I Danmark bruger vi lige nu som jeg forstår det et slags rangeret stemmesystem. Man stemmer kun på en enkelt kandidat, men partierne har lister og partiforbund og dermed er der en implicit rangering bagved enhver stemme. Man bestemmer bare ikke selv den rangering, den bestemmes af partierne (for godt og ondt).

I approval voting ville man kunne stemme på så mange kandidater og partier man har lyst til. Ideen er at det sikrer at det parti/kandidat som de fleste er “okay” med vinder/kommer i Folketinget. Det reducerer også strategisk stemning og stemmespild da der ikke er nogen ulempe ved at stemme på mindre partier, i frygt for at de ikke kommer over spærregrænsen.

Det lyder umiddelbart simpelt at indføre, rent logistisk set. Man behøver ikke ændre stemmesedlerne - man skal bare lære at man må sætte så mange krydser man vil i stedet for kun et kryds. Optællingen bliver måske lidt mere kompliceret dog. Jeg ved ikke helt om det er muligt men måske den samme fordelingsmetode stadig kunne bruges? Man har bare mange flere stemmer end før da folk stemmer flere gange.

Hvad tænker i om approval voting? Hvordan tror i det ville påvirke det politiske landskab? Jeg er ikke helt sikker - det kunne måske trække mod midten (flest folk accepterer måske midten) men det stopper jo også stemmespild så måske det kunne trække mod fløjene også. Måske er effekten egentlig ikke så stor at det betyder noget rent politisk? Men hvis det kan få flere til at stemme er det vel godt.

  • bstix@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    5
    ·
    2 months ago

    Jeg synes ideen om at stemme på flere er fin, men det bør kunne vægtes lidt.

    Man kunne også have en downvote. Så kunne de utilfredse vælgere bruge den i stedet for at upvote de populistiske partier som kun stiller op for at være på tværs uden selv at have en fornuftig politik

    Eller bare indfør den gamle 13 karakterskala.

    • SorteKanin@feddit.dkOPM
      link
      fedilink
      arrow-up
      4
      ·
      2 months ago

      Ja, en sådan mekanisme hører så vidt jeg forstår også ind under approval voting. Mit eneste problem er at det bliver lidt mere kompliceret at stemme - hvordan markerer man en opstemme og en nedstemme på en stemmeseddel? Det skal være meget tydeligt og det skal også være meget nemt at stemme. Det er derfor jeg nok foretrækker at man bare kan sætte flere krydser da det ikke gør det meget mere kompliceret.

  • bobslaede@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    4
    ·
    2 months ago

    Tak fordi du fik mig til at se videoen :)
    Jeg tror det ville være en rigtig god idé.
    Jeg stemmer selv lidt yderligt, og dem jeg stemmer på, får sjældent en plads. På den her måde ville min stemme tælle lidt mere. Det ville jeg være ret glad for.

    • SorteKanin@feddit.dkOPM
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      2 months ago

      På den her måde ville min stemme tælle lidt mere

      Hvordan tænker du den ville tælle mere? Mener du at du også ville stemme andre partier der ikke er lige så yderlige og på den måde ville du også have en indflydelse der?

      • bobslaede@feddit.dk
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        4
        ·
        2 months ago

        Ja, hvis jeg kunne sætte flere kryds, så ville jeg gøre det. Flere mennesker ville måske også gøre det, da de så ikke ville frygte at deres stemme ville være forgæves, altså, hvis de stemte på et meget lille parti.
        Jeg spilder jo min stemme nogen gange, hvis dem jeg stemmer på ikke for indflydelse. Hvis jeg kunne sætte flere kryds, ville jeg stadig få indflydelse, og måske endda med min “første prioritet”.
        Det er dog vigtigt i dette, at det ikke ender med at være en stemme for rød blok eller blå blok. Det skulle nok være personlige stemmer.

  • TDCN@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    edit-2
    2 months ago

    Det jeg er mest træt af ved den nuværende model er den måde partierne danner regering efter valget. Det parti som har flest stemmer kommer ikke nødvendigvis i regering. En række mindre populære partier kan derefter gå sammen og danne regering uden om vælgernes egentlig preferencer. Det er nok det som pisser mig mest af. Approval stemme er måske en måde at løse det på, men skal vi så altid have et parti regeringer? Lige så irriterende som der er (som jeg lige har beskrevet) lige så spændene kan det være at partier går sammen. Hvis vi har approval stemme skal det så f.eks. være de 3 største som bliver tvunget til at lave regering sammen? På den måde tvinges de til at indgå kompromiser som reelt kommer alle tilgode. Lidt ligesom en 3-parts aftale.

    • SorteKanin@feddit.dkOPM
      link
      fedilink
      arrow-up
      5
      ·
      edit-2
      2 months ago

      Approval voting har som jeg ser det ingen indflydelse på regeringsdannelse eller hvad der ellers sker efter valget. Du har stadig 179 mandater fordelt efter valget, approval voting ændrer bare hvordan man stemmer omkring de mandater (og dermed måske også indirekte hvordan de 179 mandater fordeler sig). Så hvordan en regering dannes ændres ikke af at vi ændrer stemmesystemet, som jeg ser det. Så jeg tror ikke det ville gøre meget i forhold til 1-parti regeringer versus koalitioner.

      Det parti som har flest stemmer kommer ikke nødvendigvis i regering. En række mindre populære partier kan derefter gå sammen og danne regering uden om vælgernes egentlig preferencer.

      Men det er da ikke at gå uden om vælgernes egentlige præferencer hvis et stort parti som dog ikke har flertal ikke kommer i regering? Altså hvis parti A fik 40% og parti B fik 35% og parti C fik 25% og B og C ikke gider arbejde sammen med A, så giver det da fint mening at B og C laver regering med 60% af vælgerne bag sig? Det ville da være tyranni fra en minoritet hvis A havde krav på at komme i regering uden at de havde et flertal.

      Hvis A havde mere end 50% af stemmerne, så er der selvfølgelig fri leg for dem.

  • Borimino@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    2
    ·
    2 months ago

    Problemet med at indføre rangerede stemmer eller et lignende system i det danske system er, at vi hver i sær ikke stemmer på 1 lokal repræsentant, men i stedet lægger en stemme i pølen til hele Folketinget. Så spørgsmålet er, hvad er kriteriet for at min stemme bliver flyttet over til min næste favorit?

    Jeg kan dog godt se, at samme problem ikke gør sig gældende for approval voting, så det kunne nok godt fungere med lidt justeringer. F.eks. skal grænsen for, hvornår er parti har for få stemmer nok ikke længere være en fast procentdel af stemmerne, men i stedet være vægtet efter hvor mange stemmer hver borger har givet på en eller anden måde.

    • SorteKanin@feddit.dkOPM
      link
      fedilink
      arrow-up
      1
      ·
      2 months ago

      vi hver i sær ikke stemmer på 1 lokal repræsentant, men i stedet lægger en stemme i pølen til hele Folketinget

      Jeg forstår ikke helt hvad du mener med det, er det ikke netop det som er kredsmandater? Du kan da sagtens stemme på 1 lokal kandidat og hvis mange gør det samme så kommer de da i Folketinget?

      F.eks. skal grænsen for, hvornår er parti har for få stemmer nok ikke længere være en fast procentdel af stemmerne, men i stedet være vægtet efter hvor mange stemmer hver borger har givet på en eller anden måde.

      Det er en god pointe, spærregrænsen skulle måske justeres. Jeg er dog ikke sikker på hvordan. Hvad ville der ske hvis man bare beholdte de 2% af stemmerne som spærregrænse? Er der en eller anden dårlig effekt ved det? Jeg kan ikke lige komme i tanke om noget.

      • Borimino@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        ·
        2 months ago

        Kredsmandater er måske nok lokale repræsentanter, men så vidt jeg kan se på Wikipedia, så er det ikke en “first past the post” som det er i f.eks. amerikanske eller britiske valg, men i stedet (igen) en “pøl” som alle lokale stemmer går til. Og da de fleste nok stemmer parti i stedet for person vil forholdsvist få stemmer “gå tabt” her.

        Angående spærregrænsen, så vil antallet af stemmer (hvis man tæller hvert kryds som en stemme) øges, så nogen skal tage en beslutning om hvorvidt spærregrænsen skal være 2% af antal kryds eller 2% af antal borgere. Hvad der 2 vil have af konsekvenser ved jeg ikke umiddelbart.

      • CrateDane@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        ·
        2 months ago

        Kredsmandaterne uddeles proportionalt i storkredse med mange mandater til rådighed (undtagen Bornholm). Det er et helt andet system end kredse med ét mandat hver. Dertil kommer så at kun en del af mandaterne er kredsmandater, resten fyldes op ud fra stemmetal på landsplan.

  • EvilCartyen@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    arrow-down
    1
    ·
    2 months ago

    Jeg synes vores system fungerer upåklageligt som det gør… Der er ikke mange der stemmer strategisk i DK alligevel, tror jeg.

    • Alfenhose@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      5
      ·
      2 months ago

      Jeg synes også det er lidt fejlagtigt at putte Danmark i samme gruppe som first past the post, I videoen er Danmark heller ikke vist som et af de lande der bruger systemet. Da vi jo netop fordeler 179 pladser til partierne efter hvor mange stemmer de får. Og altså et lille parti kommer stadig ind, selvom de ikke har flertal nogen steder så længe de kommer over spærregrænsen. Den kvikket seer bemærker også at vi ikke er endt ud med et topartisystem af samme årsag.

      Ikke at vores system er uden ulemper, det har bare ikke lige så mange som first past the post, om det så er rangeret eller ej.

      Men jeg synes det kunne være sjovt at se hvad Veritasium fyren (kan ikke huske hans navn) ville sige, hvis han tog et kig på andre landes stemmesystemer.

      • SorteKanin@feddit.dkOPM
        link
        fedilink
        arrow-up
        1
        ·
        2 months ago

        Jeg synes også det er lidt fejlagtigt at putte Danmark i samme gruppe som first past the post

        Men det er der da heller ingen der har påstået?

    • SorteKanin@feddit.dkOPM
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      2 months ago

      Jo det er også rigtigt. Men jeg synes alligevel det er lidt ærgerligt at man ikke selv kan vælge rangeringen men tvinges til at gå med på partiets rangering. Og så er der også det faktum at blanke stemmer ikke tæller overhoved, men det er en separat diskussion.